Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan det læringsmålsstyret kommer til udtryk i vores praksis. Og jo, jeg kan godt forstå frustrationen, for måden vi arbejder med det læringsmålsstyrede på indsnævres hurtigt til en opstilling af færdighedsmål. Dette kommer sig af at målene helst skal være konkrete og målbare, men det er som at undervise for at eleverne skal kunne score flest point i en given test. Man glemmer læringsstrategier, arbejdsmetoder og kompetencer.

I de matematiske fælles mål er der en skelnen mellem Matematiske kompetencer (problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang…) og kompetenceområderne. De Matematiske kompetencer er et levn fra før fælles mål blev nye og forenklede, og de har heldigvis fået lov at til at blive. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at have langt mere fokus på kompetencerne i den læringsmålsstyrede undervisning. Kun på den måde kan min undervisning være projektorienteret og undersøgende på trods af det læringsmålsstyrede.

Jeg har lavet en plakat med kompetencerne. Måske hænger jeg den i klassen for at holde fokus på det i undervisningen, og ellers tapetserer jeg mit arbejdsbord med dem, så jeg husker dem i planlægningen.

IMG_1376.JPG

Snup plakaterne her: Teacherspayteachers  eller Bubbleminds (dansk side)

Men når jeg kigger på fælles mål for billedkunst, så er der kun kompetenceområderne, der indeholder videns/færdigheds målene. Det ville have været langt lettere for min kollega, hvis der her ligesom i matematik var opstillet en form for fagspecifik arbejdsmetode, som de matematiske kompetencer er i matematik. Jeg tror ikke det er, fordi billedkunstfaget ikke har sin egen særegne måde at arbejde på. Det kunne f.eks. være noget om fordybelse, afprøvning, præsentation (hvilket der dog er noget om i færdighedsmålene).

Hvilke arbejdsmetoder/kompetencer ser du som særegne/vigtige i billedkunstfaget?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *