Jeg har været på loppemarked og været heldig at finde et puslespil med 100 brikker (det er altså ikke så nemt som man tror), og endda også med 10 brikker på hver led præcis som en taltavle med 100 tal.
Jeg har skrevet tal både på forsiden og bagsiden. Så taltavlen kan lægges vha. billedet eller uden for en udfordring.
Jeg glæder mig til at bruge dette som matematikværksted i 0. og 1. klasse.
Hvis du ikke lige kommer forbi et loppemarked, men har lige så meget lyst til at afprøve idéen som jeg har, så har jeg lavet et digitalt produkt, som du hurtigt kan få op at køre.
Men metoden med at udskrive og laminere har både fordele og ulemper.
Fordele:
Det fylder så lidt, at man kan have det liggende i sit pennalhus.
Man kan have flere billeder med forskellige temaer, så interessen vedligeholdes.
Man kan komme i gang i morgen.
Ulemper:
Brikkerne er svære at håndtere for de helt små elever.
Her valgte jeg at tage låget til kopipapiret og tegne nettet ind. Jeg gjorde det vha. en kopi af puslespillet, så felterne blev rigtige i størrelsen. Herefter gav jeg dem “lærersnot” til at sætte brikkerne fast med, og det ser ud til at fungere. Jeg vælger nok at klippe kanterne af låget, så det bare er en papside, for at spare plads.
Jeg har valgt også at lave den med færre brikker fra 1-30 til nogle af 0. klasseeleverne.
Vil du i gang i morgen, så kan du downloade puslespillene her: