Author Archives: sarahkirstein

Growth Mindset – den rigtige tankegang er altafgørende

Jeg er lige blevet færdig med disse her plakater og pralemærker, og kan ikke vente til i morgen med at få dem op i klassen. Det er lige, hvad jeg synes jeg har manglet.

Dias3

 

Jeg har lagt dem ud, så du kan købe dem her…

 

TPT: Growth mindset – plakater og pralemærker

Bubbleminds: Growth Mindset – plakater og pralemærker

 

Jeg har flere elever, der bliver præstationsangste, når de skal prøve noget nyt. Eller hellere siger, at noget er kedeligt, end går i gang med en opgave, som de ikke tror de allerede kan.

Growth Mindset bunder i Carol Dwecks forskning omkring indstilling til læring. Hun har haft store resultater i sine undersøgelser af klasser, hvor eleverne lærte et growth mindset fremfor et fixed mindset, og også hvilken påvirkning lærerens eget mindset får på eleverne (uhyggeligt).

Det handler først og fremmest om, om man tror at intelligens er noget, som man har en given portion af fra fødslen, eller om det er noget, der kan trænes. Denne forudindtagede mening påvirker éns tankegang, éns måde at møde udfordringer på, og dermed også éns læringskurve.

Det virker jo faktisk ikke som noget stort gennembrud. Det har vi vel hele tiden vidst (men i disse dage, hvor personlige erfaringer er blevet ildeset, er det rart når man kan finde en forsker, der mener det samme). Og selvfølgelig har alle lærere et growth mindset, ellers var de vel ikke blevet så kloge som de er, eller mon… For tænk over, hvordan du tager det, hvis en kollega kommer til at kritisere noget, som du har brugt lang tid på at lave (føler du dig misforstået, eller glæder du dig over at kunne forbedre dig)? Eller hvordan tager du det, når nogle har endnu mere succes med noget, som du faktisk syntes at du var mester til (føler du dig truet, eller glæder du dig over at kunne lære noget nyt)?

Det er især vigtigt at vi hjælper vores elever med et growth mindset fokus i denne tid, hvor der er så stort et fokus på mål og evaluering af færdigheds og vidensmål. Dette er netop noget der fordrer et fixed mindset.

Men gør dig selv en tjeneste og lyt til et af hendes mange foredrag på youtube. Det siger langt mere, end jeg kan nå at fortælle dig om her.

Carol Dweck – foredrag 9 minutter – youtube

Sudoku – Sumoku – Kakuro

De fleste, også eleverne kender til Sudoku. Det er de der tal-krydsogtværser, som bedsteforældrene sidder og hygger sig med, eller éns forældre har købt som adspredelse til flyveturen på vej på ferie. Jeg gav dem også nogle gange til mine elever, som problemløsningsøvelse, indtil jeg opdagede noget langt bedre.

Kakuro (addition)

Øvelsen i problemløsning, det at overveje forskellige muligheder, og at udelukke for at finde den rigtige løsning, var en fin aktivitet som ekstra matematik. Men da jeg opdagede Kakuro, var det ikke bare problemløsningskompetencen, der var mulighed for at øve, men også færdigheder i addition. De der små plusstykker, som man kan komme langt med at kunne udenad. Jeg var ovenud begejstret, men det var mine elever desværre ikke. Selv de letteste kakuroer, jeg kunne finde på nettet var for svære for dem. Min 1. klasse skulle øve de små plusstykker, men Kakuroen var bare ikke designet til 1. klasser. Til gengæld udfordrede det mig så til at udvikle et materiale, der kunne introducere dem for Kakuro.

Se mit materiale her: Kakuro for begyndere

Jeg har afprøvet materialet i 2. klasse, hvor alle kunne komme igennem det. Så jeg tror også at man vil kunne lykkes med det i en 1. klasse. Det seje er, at når eleverne har bestået kurset, så kan de begynde at løse de lette kakuroer, som man kan finde gratis på nettet.

PSST! Der findes også “gange kakuroer”. Jeg bruger dem som udfordring i 3. klasse til de elever der har turbo på. Her får de lov til at bruge lommeregner. Bare søg på “multiplication kakuro”.

Sumoku (multiplikation)

….Og så er der Sumoku! Sumoku.png

 

Det er en leg/puslespil, hvor Sudoku reglerne igen er gældende – både hvad angår farve og tal – men hvor man samtidig skal sørge for at tværsummen kan divideres med en på forhånd given divisor. På dette billede har jeg givet mine 3. klasse elever en håndfuld brikker og tallet 7 som divisor.

Man kan læse regler, løse små opgaver og købe nogle flotte brikker på denne hjemmeside: Blueorangegames

Men jeg har nu bare lavet mine egne tal og udskrevet dem på farvet karton.

På dette link kan du finde online spil og apps: blueorangegames online

Projektorienteret og læringsmålsstyret undervisning

Jeg havde en samtale den anden dag med en lærer på min skole, som jeg har stor respekt for. Vi har fokus på læringsmålsstyret undervisning i øjeblikket, og det fungerer ikke for hende. Det kvæler hendes måde at undervise på. Jeg tror der er flere lærer, der kan sætte sig i hendes sted. Hun underviser på en undersøgende måde, hvor det er elevernes nysgerrighed der er i centrum, og ofte definerer hvilken drejning undervisningen tager. Man kan kalde det for en projektorienteret undervisningsform. Og det er her frustrationen opstår – i spændingsfeltet mellem læringsmålsstyret og projektorienteret.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan det læringsmålsstyret kommer til udtryk i vores praksis. Og jo, jeg kan godt forstå frustrationen, for måden vi arbejder med det læringsmålsstyrede på indsnævres hurtigt til en opstilling af færdighedsmål. Dette kommer sig af at målene helst skal være konkrete og målbare, men det er som at undervise for at eleverne skal kunne score flest point i en given test. Man glemmer læringsstrategier, arbejdsmetoder og kompetencer.

I de matematiske fælles mål er der en skelnen mellem Matematiske kompetencer (problembehandling, modellering, ræsonnement og tankegang…) og kompetenceområderne. De Matematiske kompetencer er et levn fra før fælles mål blev nye og forenklede, og de har heldigvis fået lov at til at blive. Jeg har derfor besluttet mig for at prøve at have langt mere fokus på kompetencerne i den læringsmålsstyrede undervisning. Kun på den måde kan min undervisning være projektorienteret og undersøgende på trods af det læringsmålsstyrede.

Jeg har lavet en plakat med kompetencerne. Måske hænger jeg den i klassen for at holde fokus på det i undervisningen, og ellers tapetserer jeg mit arbejdsbord med dem, så jeg husker dem i planlægningen.

IMG_1376.JPG

Snup plakaterne her: Teacherspayteachers  eller Bubbleminds (dansk side)

Men når jeg kigger på fælles mål for billedkunst, så er der kun kompetenceområderne, der indeholder videns/færdigheds målene. Det ville have været langt lettere for min kollega, hvis der her ligesom i matematik var opstillet en form for fagspecifik arbejdsmetode, som de matematiske kompetencer er i matematik. Jeg tror ikke det er, fordi billedkunstfaget ikke har sin egen særegne måde at arbejde på. Det kunne f.eks. være noget om fordybelse, afprøvning, præsentation (hvilket der dog er noget om i færdighedsmålene).

Hvilke arbejdsmetoder/kompetencer ser du som særegne/vigtige i billedkunstfaget?

Skolernes skakdag! …men hvad så nu?

Som altid når jeg har lavet nyt materiale, se længere nede, vil jeg gerne vedlægge en lille freebie i nyhedsbrevet (Tilmeld dig nyhedsbrevet!). Men jeg har endnu ikke bestemt mig for hvilken, så skriv gerne i kommentarfeltet om du stemmer for et par aktivitetskort eller nogle pralemærker. 

Nu er jeg kommet mig ovenpå det kæmpe arrangement, det er, at afholde skolernes skakdag. I dette blog indlæg vil jeg fortælle lidt om, hvordan vi valgte at afholde dagen i år med et fantastisk indslag, som jeg håber i andre vil kunne bruge også. Men så vil jeg også fortælle lidt om mine refleksioner over, hvordan vi kan fastholde elevernes interesse her efter skolernes skakdag. Til sidst vil jeg vise nogle af de materialer, som jeg i den forbindelse har nørdet med her i vinterferien.

skakbillede-fra-skole

Vi havde inviteret både indskoling og mellemtrin. Hvor vi tidligere år havde inviteret hele klasser over ad gangen, havde vi i år givet os selv den præmis, at børnene skulle spille med hinanden på tværs af årgangene. Dette er jo netop noget af det, som skak kan – være det fælles tredje mellem en elev fra 1. klasse og en fra 6. klasse. Vi havde derfor niveau opdelte hold, som eleverne selv havde fået lov at melde sig ind på.

Det blev dog ret omfangsrigt, og  vi måtte tage idrætssalen i brug – på midterste niveau var vi oppe på 80 børn samtidigt!! Vi har aller højest 40 skakspil, når de alle virker, så vi måtte spæde til med Ipads og “mælkeskakspil” – som jeg er virkelig taknemmelig for at vi havde. Jeg kunne godt tænke mig, at have et spil i hver klasse, så de altid har adgang til at spille.

“Er der nogen der ved, om man stadig kan bestille mælkebrætter og klistermærker?”

Bedsteforældreskak

Men det bedste tip jeg har til jer, er en succes vi har gentaget hver gang vi har haft skolernes skakdag. Vores 0. klasser har en tradition med at have deres bedsteforældre med i skole på en speciel besøgsdag hvert år. Vores første skolernes skakdag lå tilfældigvis samme dag som bedsteforældredagen, så vi inviterede selvfølgelig bedsteforældrene med.

Det har været en kæmpe succes! 0. klasse børnene spiller først bondeskak mod deres egne bedsteforældre, og dernæst spiller de arm/hjerne skak med deres bedsteforældre mod en klassekammerat. Der er den hyggeligste stemning med børn der stråler og tålmodige bedsteforældre. Jeg er sikker på, at det inspirerer mange af dem til at fortsætte med at spille derhjemme.

Se evt. billeder og læs artiklen fra Gladsaxe bladet om vores bedsteforældre arrangement sidste år: Artikel – Gladsaxe bladet 2015

….Men hvad så nu?

Vi har endnu ikke oprettet faste skaktimer på vores skole (kommenter gerne med jeres erfaringer på området), så hvordan sørger jeg nu for på bedste måde at vedligeholde børnenes interesse?

Vi har talt om at oprette et skakhold på tværs af årgange uden for normal skoletid, men uanset hvor meget energi jeg lægger i det, vil jeg ikke have mulighed for at rumme alle de omkring 200 elever, der var helt fanget af skak i fredags. Vi har også tænkt på det som valgfag eller SFO-værksted, men alle scenarierne kræver at jeg har timer til at stå for det, og jeg kan jo ikke være alle steder samtidigt. Jeg har også talt med matematiklærerne om at lave skaktimer i de enkelte klasser i ny og næ. Det var også en mulighed. De fortæller mig dog, at de godt kan tage spillene eller Ipads frem, men de har jo ikke taget skoleskaklærer-uddannelsen, og har derfor ikke samme mod på at instruere børnene i det.

Jeg har derfor lagt hovedet i blød og gjort det til mit vinterferie-nørde-projekt. Jeg synes faktisk selv at jeg er kommet frem til en spændende løsning, og jeg har glædet mig til at dele den med jer.

Skak aktivitetskort

dias1

Her mangler jeg et blogindlæg om aktivitetskort generelt, men det må I få på et senere tidspunkt. Indtil videre kan jeg fortælle, at det er kort, som er i klassen, og som eleverne kan tage med ned til deres plads og arbejde med selvstændigt.

Jeg har lavet 14 aktivitetskort i A5 størrelse, så der både er nogle der forklarer regler, og nogle der øver taktik.

Kortene kan I købe i min TPT-store: Køb skak aktivitetskort

Jeg har tænkt mig at laminere et sæt kort til hver klasse, der deltog på skolernes skakdag. På den måde kan lærerne i klasserne til hver en tid sige til enkelte elever, at de kan tage og arbejde med et af kortene, hvis der er lidt tid tilovers. På den måde kan hver enkelt komme videre på det niveau, som de nu engang er på uden, at jeg behøver at være fysisk til stede i lokalet.

Det er dog vigtigt at huske, at det ikke kun er de hurtige elever, der har glæde af at arbejde med skak ved siden af den almindelige undervisning. Skoleskak har også vist gode resultater for de fagligt svage elever. Så nogle gange kan de måske også arbejde med aktivitetskortene, mens de andre laver noget andet.

dias1

Jeg har også lavet pralemærker til kortene for at motivere eleverne til progression. Det er en slags små diplomer, som eleverne kan få, når de mestrer noget. Mere om pralemærker i et nyt blogindlæg en anden gang. Det er noget mine elever elsker og er stolte af, når de har arbejdet sig til. Der er indtil videre 7 forskellige pralemærker

Se mere om indholdet af pralemærkerne i min TPT-store: Skak pralemærker

God skak app

Har I introduceret jeres elever til Play Magnus – app’en? Hvis ikke, så er det bare om at komme i gang. Det er nok den skak app, der har motiveret mine elever mest. De spiller mod verdensmesteren Magnus Carlsen på forskellige stadier i hans liv, lige fra han er 5 år og rykker tilfældigt med brikkerne, til han er 25 og… – nå ja, det ved I jo nok.

dias01

For at motivere mine elever til at spille derhjemme, har jeg selvfølgelig også lavet pralemærker til Play Magnus – app’en. Jeg har lavet til de forskellige aldre, dog ikke længere end til 15 år. Hvis det skulle ske, at nogle elever slår ham der, så vil det kun være en glæde for mig, at skulle lave nogle flere.

Jeg slår Magnus pralemærker: Jeg slår Magnus

Tak for kampen

Jeg håber med tiden at jeg kan få stablet et skakhold på benene, som kan komme ud og spille mod nogle andre skoler eller deltage i turneringer. Jeg har derfor lavet nogle “Tak for kampen” – mærker, som jeg er sikker på, at mine elever vil synes er fantastiske. Nu skal vi så bare finde nogle at spille mod, som også kunne tænke sig at bytte mærker, ellers må mine elever jo øve sig i at give noget væk uden nødvendigvis at få noget igen (det har de, nok også meget godt af).

dias1

Jeg blev inspireret fra andre sportsgrene, hvor man bytter f.eks. pins eller små flag med modstanderne. Ja i fodbold bytter de jo sågar trøjer. Jeg synes det er en fin gestus, men ser også gerne at mine elever beholder deres trøjer på til turneringer, så derfor får de “Tak for kampen” – mærker i stedet, som de kan uddele.

Jeg laver gerne nogle specialdesignede “Tak for kampen” – mærker, for et lille beløb, hvis andre kunne være interesserede i det samme, og så kan vores elever jo tage en lille venskabskamp, hvis I bor i nærheden.

Skriv gerne jeres egne idéer og erfaringer med skoleskak i kommentarerne. Jeg er altid nysgerrig.

Nærvær i skolen… og resten af verden.

Ifølge min meget fremsynede, tidligere skoleinspektør bliver nærvær forhåbentligt det nye fokus i skolen om nogle år, når målstyring skal afløses af et nyt projekt.

Om ikke andet, så kan vi måske hjælpe det lidt på vej, nærværet.

Lige som jeg gik og funderede lidt over det der nærvær, blev jeg mødt af en utrolig glad og morgenfrisk buschauffør, der bød os velkommen ind i varmen, efter vi havde stået og ventet i regnen. Man følte med det samme, at han var til stede.

Som lærer, især i indskolingen, er man alle steder på samme tid. Jeg har desværre lagt mærke til, hvordan jeg ofte svarer tre forskellige elever på noget, mens jeg faktisk prøver at hjælpe en fjerde med en opgave.

Jeg prøver i øjeblikket, at vænne mig selv til at se og anerkende de små positive ting. Dette gør jeg ved hjælp af pralemærker (som jeg jo skylder et blogindlæg om). Jeg begyndte med mærkerne for at øve mig. Det er nemt at se, hvis jeg ikke har været opmærksom nok, for det er de dage, hvor jeg ikke har fået delt nogen mærker ud.

Anerkendelsesmærker

Nu kunne jeg godt tænke mig at lave nogle mærker, der fokuserer på det at være nærværende. Men hvad er “nærværende” egentlig? Jeg har en veninde, som jeg engang roste for at være nærværende. Hun husker altid, hvor folk har været på ferie eller spørger ind til, hvordan det går med det ene og det andet. Det mærkværdige var, at hun syntes, at det var mig, der var den nærværende.

Heller ikke som lærer er jeg særligt god til at huske, hvad de forskellige forældre laver, eller hvem der snart skal have en lillesøster. Alligevel håber jeg, at jeg er nærværende på min egen måde, ligesom min veninde fortalte mig.

Så kommenter meget gerne med jeres fortolkninger af eller eksempler på nærvær. Når der er omkring 10 forskellige forslag, vil jeg lave noget materiale ud af det – måske nogle pralemærker, og der vil selvfølgelig være en smagsprøve freebie til nyhedsbrev abonnenterne.

Skak materiale i praksis

Nu er mit skakmateriale klar til at blive brugt. Jeg glæder mig til at se, om lærerne får brugt det. Jeg har lavet en plakat til hver klasse, som hænger, så eleverne selv kan bruge den, når de har tid (f.eks. vikar/ekstra materiale/om morgenen eller eftermiddagen).

Jeg har lavet et tjek ark, som de kan lime ind i deres kladdehæfte. Her kan de notere, hvilket kort de har arbejdet med, og evt. sætte streger for, hvor mange gange de har arbejdet med det.

Jeg har sagt til mine elever, at Play Magnus pralemærkerne er nogle man kommer og bytter hos mig, når man har slået ham på et højere niveau. Så man kun har ét af dem i sin samling.

Se pakken her: Skak materialer